tirsdag den 30. oktober 2012

LCHF morgenmad

 


Det er vigtigt at starte dagen med et solidt og blodsukker stabiliserende måltid. Og i dag stod den på scramblede æg med frisk spinat, stegte tomater, øko chili gouda, en skive lufttørret skinke, mandler og lidt lacto fermenteret salsa i stedet for ketchup.
Super lækker og mættende morgenmad.








onsdag den 24. oktober 2012

Hurtig frokost


Nogen dage trænger man bare til en rugbrødsmad med leverpostej og så må man jo lytte til sin krop og gøre som der bliver sagt. Sådan en dag var det i dag, så jeg købte en dejlig økologisk leverpostej og smurte mig et par madder.
Men for nu ikke helt at bryde den gode stil skulle der selvfølgelig lidt grønt og lidt fedt ved siden af så jeg lavede en god salat med spæde salatblade, spirer, tomat, æble og godt med olivenolie og lidt eddike og urtesalt.
Det var god og nærende mad efter halvanden times gåtur med hunden, ude i den skønne friske efterårsmorgen, med hans ynglings legekammerat Skipper. God dag derude:-)

Nem tærte


Til de dage hvor det gerne skal gå lidt kvikt i køkkenet så du kan få hænderne fri til noget andet. Lege med dine børn, gå tur med hunden eller læse blogs :-) Så er denne opskrift lige i øjet, da det kun tager 5-10 min at mikse den sammen.

Spinat, broccoli og skinke tærte:

2 fuldkorns tortilla's til bunden og kanten
½ pose spæde spinatblade
½ hoved broccoli
1 pakke strimlet skinke
6 øko æg
ca ½ dl fløde
100 g revet ost
salt, peber og lidt chiliflager.

Fremgangsmåde.
Læg den ene tortilla i bunden af dit tærtefad og den anden klipper du i strimler som du stiller op af kanten på fadet indtil alt er dækket.
Spred skinken hen over bunden og spinat og broccoli hen over skinken. Pisk dine æg med fløde og krydderier og hæld ud over fyldet. til sidst spreder du osten ud over toppen.
Put hele herligheden i ovnen ved 160-170 grader varmluft i 45-60 min. fyldet skal være stivnet så hold øje med den efter den første halve time og juster temperaturen hvis osten bliver for brun.



tirsdag den 23. oktober 2012

Hvor giftig er du? Om at forsøge at holde sin krop fri for unødvendige gifstoffer

 



Havde du spurgt mig for et par år siden inden alt det her fertilitetshalløj var et issue, om det gjorde nogen forskel om der var parfume og parabener i mine hud og hårplejeprodukter, ville jeg have grint af dig og sagt nej. Underforstået ville jeg mene at du burde slappe lidt af og at det måske blev en kende for langhåret og hippieagtigt med al den økologi og parfumefrie snak.

Men nu står jeg altså her midt i ufrivilligt barnløs land, og er nødt til at stille spørgsmålstegn ved alle de kemikalier som er ikke kun i vores hudpleje produkter,  men også i vore mad og i de dåser som meget af vores mad kommer fra.

Flere og flere stiller de samme spørgsmål som jeg og begynder at stille krav til deres mad, hudpleje produkter og makeup. Men hvordan kan det overhovedet være, at stoffer som man ved har hormonforstyrrende effekt havner i din mad eller i dine skønhedsprodukter. Og specielt i en tid hvor læger verden over undrer sig over den dalende fertilitet blandt de fødedygtige kvinder og dalende sæd-kvantitet/kvalitet blandt vores unge mænd.

I de webinarer jeg har hørt på det seneste og i bogen/filmen Hungry for Change, mener man at der en klar sammenhæng mellem vores mad og hvordan vi ellers lever og hvor raske vi er. Og vi kan vel alle blive enige om, at selvom det måske ikke direkte er noget som truer vores liv, at vi bliver dårligere til at få børn, så er det da noget som truer os, altså menneskeheden. Hvis vi ikke på sigt bliver mere opmærksomme på hvordan vi behandler os selv som race.  Der er sågar mennesker, som går mere op i, at deres dyr får god og naturlig mad, end at de selv gør. Hunden får Barf og mennesket får Mcdonalds.... hvor er logikken lige i det.

Nå min pointe var sådan set også bare, at jo mindre gift du tilsætter din krop - jo mindre skal den også rydde op....Altså jo mindre kommer den på overarbejde, hvilket måske på sigt vil efterlade den i stand til at gøre sig rask uden medicin og uden hormoner. Kun rigtig mad.

Her er vi i gang med at rydde op i nogle af vores produkter - og har valgt mere naturlige alternativer. Det er et "work in progress", men det kan kun blive bedre... og faktisk har jeg det allerede bedre :-)

søndag den 21. oktober 2012

Osso buco med gremolata og grøntsags klatter


Sådan så dagens aftensmad ud, det var første gang jeg prøver at lave Osso buco og alle de opskrifter jeg fandt er kødet pakket ind i mel og sovsen fuld af gulerødder. Så jeg har lavet min egen version.

Osso buco i Rømertopf

Ingredienser til 4

1400 g Osso buco
200 g bacon
2 løg
1 æble
½ pakke med bladselleri
800 g hakkede flåede tomater
1 glas rødvin
1 glas vand
Urtesalt
peber

Start at sætte din Rømer i blød og brun bacon og kød i mens. Skær de resterende grøntsager i rustikke stykker og og lig dem op den nu gennemvåde Rømer. Læg kødet ovenpå grøntsagerne og baconen ovenpå kødet inden du hælder tomat og vin ud over det hele. krydder generøst med urtesalt og peber.
Put det hele i ovnen på 250 grader varmluft i godt 2½ time. Skru ned til 200 grader efter en times tid.
Mens det står og bliver lækkert og mørt kan du lave grøntsags klatter og gremolata.



Grøntsagsklatter

Ingredienser til 12-16 stykker afhængig af størrelse.

½ blomkålhoved og hele stokken
½ broccolihoved og hele stokken
2 løg
½ spidskål jeg brugte den grove del fra bunden inkl.stok
200 g revet ost
3 æg
4 tsk fiberhusk
3 tsk urtesalt

Alle dine grøntsager køres igennem en foodprocessor (rivedelen)


Tilsæt æg husk ost og salt og rør det hele godt sammen


Massen formes med ske til så kager som ligges på bagepapir på bageplade og bages ved 160-170 grader varmluft i 30 min ca. vendes halvvejs.



 Gremolata til 4 port.

1 citrons skal revet fint
2 store håndfulde kruspersille hakket fint
2 fed hvidløg hakket fint
1 spsk trøffelolie

Blandes i en skål og drysses generøst hen over en gryderet f.eks osso buco

Brunch ude på folkets parlament.







Der hvor cafe Nordkraft engang lå ligger nu folkets parlament. et virkelig hyggeligt sted som indbyder til timers afslapning med en kold drink eller en kop varm chai en hvilken som helst dag på ugen.
Men lørdag og søndag tilbyder de også brunch inklusiv the eller kaffe ad libitum og et glas friskpresset juice til den beskedne sum af 100 kr.
Maden er ret god. Og hvis man ikke som jeg er hyper sensitiv omkring kulhydrater så er da også rigeligt at blive mæt af. Må dog indrømme at jeg faldt i med begge ben og både spiste musli, sirup og vaffel med chokolade og sirup og det hele. Og det smagte bare så godt.... Men for ikke helt at gå kols senere i dag blev der også fyldt op med grøn mynte smoothie så snart vi kom hjem. Så var der balance, næsten da:-)


Dagens grønne indslag

Flere grønne smoothies! Ja flere, og hvis du stadig ikke selv har prøvet at lave en er denne her den du skal prøve. For den var bare hammer god. Med en god smag af mynte og æble, selvom der er mere persille, broccoli og avocado en mynte og æble.


Opskrift til 2 glas grøn mynte smoothie:
1 stor håndfuld kruspersille
1/2 håndfuld mynteblade
3 store buketter broccoli
1 avocado
1 æble
1 citron (bare saften)
10 isterninger
2 tsk palmesukker (kan undlades)
Vand
Blend det hele og nyd en dejligt mættende forfriskning.

fredag den 19. oktober 2012

Fermenteret mad

Her de sidste par dage har jeg hørt en del webinarer som handlede om hvordan man via kost og tankegang kunne blive naturligt gravid. Og en af de ting der går igen ud over at forsage raffinerede kulhydrater som jeg jo allerede gør er den gavnlige virkning af fermenteret mad. Ja faktisk er det også en af de ting som Hungry for change mener vil gøre en forskel i forhold til at forbedre din fordøjelse, udrensing og give dig masser af gavnlige bakterier i tarmsystemet.
Så afsted til køkkenet med mig og igang med at lave min første omgang sauerkraut (min mand hader sauerkraut) derfor kun små portioner.


Ingredienser:

Sauerkraut.

Hvidkål ½ hoved ca.
1 tsk spidskommenfrø
2-3 tsk havsalt.

ingefær
hvidløg.
1 kapsel probiotika (kan undlades)

Fermenteret grønt.

4 små gulerødder
2 små løg
1/4 hoved hvidkål.
2-3 tsk havsalt

ingefær
hvidløg.
1 kapsel probiotika (kan undlades)

Fremgangsmåde: Hav nogle skoldede glas parat. Skær dine grøntsager ud så fint som du ønsker dem og put dem i en stor skål. hæld salten over og ryst rundt et par gange. Vent så 30-40 minutter inden du kommer tilbage og masserer dine grøntsager for at frigøre så meget væske som muligt. Lad det stå lidt igen. Masser igen og denne gang tager du væsken fra i en minihakker eller et højt glas til stavblenderen og tilsætter ingefær og hvidløg inden du blender. Væsken  hældes ud over dine grøntsager igen sammen med en kapsel probiotika rør godt rundt.
Nu er det tid til at komme det på glas. pak det godt det er vigtigt at alle grøntsagerne er dækket af væske og at det ikke flyder op til toppen. Derfor er der lagt en kålblad ovenpå den pakkede masse og et par sten til at holde det nede.
Og så skal man bare vente 3-4 dage ved stuetemperatur og så sætte det på køl og spise.
Skal nok vende tilbage om en 4 dages tid om det er blevet godt.

Og til sidst her en lille video som viser hvordan man gør fundet på youtube




Hjemmehæklet hue

For noget tid siden udlovede Rikke fra Rikkeprikke denne her helt fantastiske hue, jeg vandt den ikke. Så nød lærer nøgen kvinde at spinde, jeg måtte i gang selv. Opskriften havde hun vist fundet på slagtenhelligko som igen havde fundet instruktionsvideoen på youtube.

Rikke havde lovet at det var nemt og ikke tog lang tid så jeg gik i gang. Men for en hæklenovice som mig er det ikke helt nemt jeg skal have det skåret ud i pap og bøjet i neon. Så jeg tror da at det blev til hele 3 halvfærdige og mislykkedes forsøg inden at det pludselig gik op for mig at det var nemt.

Og her kommer (trommehvirvel) resultatet



Ta'da, det ser da meget godt ud ik', er i hvert tilfælde selv tilfreds. Min virker ikke så luftig som Rikkes men den er også lavet af noget ret tykt akryl i stedet for uld, så måske forklaringen ligger der.

torsdag den 18. oktober 2012

Hvad er der i dine krydderier?

Efter jeg har set filmen og læst lidt i bogen Hungry for change og set flere indlæg ude i blogland om MSG ( monosodium glutamate) bedre kendt som E-621. Gik jeg i køkkenet for at se hvad der var i mine krydderier og ak mange af dem har selvfølgelig MSG.
MSG er en smagsforstærker som findes i rigtigt mange forarbejdede fødevarer og er mistænkt for at gøre folk syge og fede. Eller det vil sige at det er faktisk påvist flere steder at vi spiser mere når dette stof er i maden, netop fordi at det gør at maden smager af mere.
det kan også gemme sig under andre navne for eksempel:
  •  Gelatine (husblas)
  •   Hydrolyseret planteprotein (HVP)
  •   Gærekstrakt
  •   Maltbyg
  •   Rissirup eller brun rissirup 
Så hold øjnene åbne når du handler ind for det er altså ikke kun i dine krydderier, men kan findes i alle forarbejdede fødevarer. Ja faktisk er den eneste sikre måde at undgå det på ved kun at spise real foods.




Så i går i et mindre anfald af panik og fordi at mange af de gode og sundere sager var på tilbud i netto. Blev der købt erstatninger for de gængse krydderier jeg havde havde i skabet blandt andet blev bouillonterningerne erstattet med Herbamare' urteboullion og Santa marias allround blev erstattet med urtekrams allround. Ser i det er nemlig sådan at man ikke må tilsætte MSG eller E- 621 i økologiske fødevarer. Så værsgo endnu en grund til at købe økologisk.

Faktisk har jeg også tidligere brugt Herbamare's produkter men de er jo noget kun dyrere end de gængse krydderier og ofte også lidt sværere at få fat i. Det er jo ikke en del af standardsortimentet hos netto eller fakta. Hvilket er lidt ærgerligt da det er gode produkter og jo selvsagt sundere end kunstige smagsforstærkere som får dig til at spise mere eller hvad?

Ahhh

Ja sådan har jeg det efter en god nats søvn, endelig efter 3 dage... De sidste par dage har stået i den sunde mads navn med daglige grønne smoothies, og salat 1-2 gange om dagen.


Og sådan så aftensmaden ud i går minutbøffer, grøn salat med æble, tomat, gulerod lidt balsamico og en god klat olivenolie og så lidt urtesalt drysset herover. 


Dagens grønne smoothie med brocoli, avocado, agurk og mandler:
1/3 agurk
10 mandler
10 mynteblade
1 håndfuld spæde spinatblade
1 buket brocoli
2 cm ingefær
½ citron (kun saften)
1 avocado
2/3 af et stort aroma æble
1 tsk agavesirup
6 isterninger
vand 

Bare blend det hele til det opnår den ønskede konsistens. Det ser måske spøjst ud med sådan en grøn omgang tyk vælling i glasset men både manden og jeg er blevet hooked. Grønne smoothies hver dag, det dur. Og så er det jo i øvrigt en helt vildt god måde at få ekstra grøntsager indenbords.

tirsdag den 16. oktober 2012

Morgenmad og at sove ualmindeligt dårligt!

Nå som jeg også skrev i går så har jeg altså ikke sovet godt om dagen her de sidste par dage. Forstå mig ret, jeg elsker at arbejde om natten. Der er en helt anden ro og tid til fordybelse som ikke findes i andre vagter. Men det er altså noget så forbandet når man så sover dårligt flere dage i træk. Har du et godt råd til god søvn efter nattevagt modtages det med kyshånd:-)
Nå men i dag sætter jeg altså alle sejl ind på at få sovet godt derfor denne grandiøse morgenmad inden jeg ligger mig.


En sød omelet med bær og peanutbutter

2 æg
1 bager pasteuriseret æggehvide
1 spsk peanutbutter
1 spsk mandelmel
2 tsk fiberhusk
kardemomme
vaniliepulver
citronskal
salt
1 tsk agavesirup

Helle molevitten røres sammen og steges i kokosolie på panden. Mens det steger finder du 2 håndfulde bær jeg brugte blåbær og hindbær (frosne) og dryssede dem ud over omeletten. Når den er ved at være fast vendes halvdelen over den anden halvdel og du steger videre et par minutter på hver side. Mine blev serveret med lidt sukkerfri hindbær marmelade. og en kop kærligheds the.




mandag den 15. oktober 2012

Kylling, i kokosmælk med spinat og champignon og råkost ved siden af.

Dagens aftensmad var superlækkert, nemt og forholdsvist hurtigt at lave. det tog vel ca. 45 min fra de indledende øvelser til maden stod på bordet.


 Ingredienser til 3 portioner:

300 g kyllingbryst skåret i fine strimler
1½ hakket løg
1 glas drænede champignon
2 håndfulde frossen spinat
1 dåse kokosmælk
3-4 cm frisk revet ingefær
salt, peber og cayennepeber efter smag.
olivenolie til stegning

Hæld olie i panden og sauter løgene indtil de er blanke, steg så kyllingen med indtil den er gennemstegt. Tilsæt champignong og spinat og lad det stege med indtil spinaten er tøet. Tilsæt krydderierne og kokosmælken og kort før servering river du ingefæren henover. Smag til med salt og peber en sidste gang.


Hjemme hos os er råkosten næsten en daglig ting og det er der 3 gode grunde til. 1. det er billigt, 2. det kan varieres i det uendelige, 3. det er både mættende og smager godt.
Dagens råkost var meget klasisk men med et par twists, og bestod af 1/4 hoved hvidkål, 4 gullerødder 1 æble. saften fra ½ citron, 2-3 spsk olivenolie, 1-2 cm revet ingefær, salt og 6 tsk ristede hørfrø.

Nattevagter og morgenmad/frokost


Hvad skal man gøre når man først er kommet i seng kl 10 efter en nattevagt og vågner 1 gang i timen på timen indtil kl 15.30? Tja jeg stod op også selvom det var alt for tidligt...
Et af de store dillemmaer når man arbejder om natten som jeg jo gør ind i mellem det er hvad spiser man når man står op. for i princippet er det jo min morgenmad også selvom kl. er 15.30. Men sagen er den at regelret morgenmad ofte ikke er det man har lyst til på det tidspunkt, så i dag blev det til en skøn salat og en god kop the. Mystisk sidder du måske så og tænker, men sådan er det for mig.

Opskrift til 1:
Salat med rejer, hytteost og laks.
2 håndfulde spæde spinatblade
2 spsk hytteost
100 g rejer
2 skiver røget skinke
½ avocado
2-3 tomater

Vask dine spinat blade under koldt vand, lad dem dryppe af, skær avocadoen i skiver, tomaterne skæres i både. anret på din tallerken spinaten nederst så hytteost, rejer og laks drys avocado og tomat henover.

Theen var min nye favorit fra Pukka som hedder cleanse.  med brændenælde, pebermynteblade, fennikelfrø, mælkebøtte, lakridsrod og aloe vera. Smager dejligt og skulle efter sigende kunne hjælpe med at udrense affaldstoffer fra blodet. Så forkælelse til mig fra om eftermiddagen, istedet for søvn :-)

Grøn smoothie



I dag var en af de her dage efter en nattevagt hvor jeg har sovet dårligt. Og jeg trængte bare til at forkæle mig selv og manden lidt. Grønne smoothier er ikke det jeg har gjort mest i, men i tråd med rådende fra min nye bog Hungry for Change så blev det til det.
Ville egentlig helst i gang med at juice men jeg har jo ingen juicer så indtil en sådan bliver fremskaffet vil jeg lave små kærligheds-erklæringer til mig selv via grønne smoothies istedet for juice.

Opskrift til 2 små glas:

2 håndfulde spinat
1 æble (jeg  brugte rød aroma)
1/2 avocado
Saften 1/2 citron
1-2 cm revet ingefærrod
Vand

Blend det hele og spæd op med vand til det opnår den ønskede konsistens.
Det smagte skønt, selv manden kunne lide det:-D

lørdag den 13. oktober 2012

Det er blevet nemmere at finde det du søger på bloggen

Jeg har fået lavet en ny fane hvor alle opskrifterne er samlet. I den forbindelse er der også blevet ryddet op i søgeordene håber at det gør det nemmere at finde rundt herinde

Juhu, så kom den og meget hurtigere end forventet


For dem som indimellem kigger forbi, så ved I at jeg er levende interesseret i hvordan kosten påvirker os.
Denne bog er om rigtig mad til rigtige mennesker, hvilket jo i sig selv ikke siger så meget for spiser vi da ikke rigtig mad? Tja det kommer an på hvordan vi definerer rigtig mad.

Et af bogens afgørende udtalelser er, at hvis den mad du spiser kræver et laboratorium for at blive lavet så vil det også kræve et laboratorium at fordøje den. Hvilket vil sige at man skal stræbe efter at spise Real foods, for så vil kroppen helt af sig selv få det bedre. Kroppens naturlige tilstand er sundhed og balance og det får man ikke ved at spise e-numre, sødestoffer, sukker, tilsætningsstoffer og konserveringsmidler og andet skidt.

Derfor skal jeg nu igang med at studere denne bog og første skridt på vejen mod en mere naturlig kost for mig bliver at undvære de kunstige sødestoffer. Det vil sige ingen hermesetas i theen eller flydende sød i min youghurt og ingen light sodavand, saftevand osv. Det bliver hårdt ingen tvivl om det men sådan må det så være. Ifølge dem er det bare en periode man skal igennem og så vænner man sig også til det, og ens smagsløg vil langsomt blive bedre til at fornemme det søde i de naturlige ting man spiser.

Så jeg er spændt, og lidt skræmt, men glæder mig på den anden side også til at komme igang.

Hygge

Første gang at både hund og kat slapper af sammen, er så glad og stolt lige nu


fredag den 12. oktober 2012

Bloggen fylder 1 år


I dag er det et år siden jeg postede mit første indlæg. Og meget er sket siden, ikke mindst har bloggen fuldstændigt ændret image på grund af min PCO og dertil hørende kostændringer...
Det har været et år med mange op og nedture og med en masse god mad. Håber I fortsat vil kigge med, når jeg ligger nye opskrifter og andet ud. 

 Og til dem der ikke har bemærket det er der kommet et par undersider på bloggen en hvor I kan lære lidt mere om hvem jeg er og en side hvor jeg løbende vil lægge mine ønsker ud ( nok primært henvendt til familien men I andre må da også gerne kigge med :-))

onsdag den 3. oktober 2012

Avocado, tomat, mozzarella og skinke salat

Uhm så lækker salat, har lavet tidligere, se dette indlæg for opskriften. Men gode ting kan kan man som bekendt ikke få for meget af eller?.. Har taget et nyt billede af retten da jeg langt om længe har fået mit mini fotostudie og det gør altså en kæmpe forskel. Se bare det nye flotte billede kontra det gamle.





 Smider lige et par billeder af selve 'studiet' så i kan se hvad det er for noget





mandag den 1. oktober 2012

Nyt legetøj

Så er den endelig kommet min smukke nye tlf. Glæder mig rigtigt meget til at lære den at kende.


Stemningsbilleder part 2.

Vi fortsætter hvor vi slap i går med billeder af dejlig mad og oplevelser fra Spanien. Vi lægger ud med billeder fra smukke Granada.







Billeder fra katedralen i Granada, som var ligeså imponerende smuk som den i Malaga på sin egen lidt mere simple eller måske rene facon.




Jeg var specielt vild med søjlerne i denne bygning, som mindede mig om jordens søjler. Og jeg bliver næsten slået med ærefrygt når jeg går ind i en kirke som denne....



















Lille sjov detalje med krydderi-marked lang bagsiden af katedralen












 Efter lidt kultur så skulle vi spise og fik lækre tapas i en bar lige ved siden af katedralen




Hvis man tager til Granada skal man selvfølgelig se verdens måske ottende vidunder Alhambra. Vi tog nok de første 200 billeder derinde. Men jeg har valgt at forskåne jer for alt for meget af den slags. Bare lige par enkelte billeder for at fornemme hvor storslået det var.

Her et billede fra den berømte løvegård.





Og et billede af en af haverne i selve paladset.
Teorien var at en have skulle være konstrueret således at man på ethvert givent tidspunkt kunne føre en ugeneret samtale og altid se hvis nogen kom. Ud over at den selvfølgelig skulle være et sted til fordybelse og nytte derfor er de fleste planter her krydderurter.




Udsigten fra en af Alhambra's haver ned mod fortet og byen.














Friterede  fisk Malaga style, andalusisk specialitet. Var overraskende lækkert.



Mere tunsalat. det spiser de en masse af...
 

En af de ting som jeg aldrig fik set mens jeg boede der var tyrefægtning. Primært af ideologiske årsager. Men da vi var af sted denne gang blev vi enige om at prøve, for man kan jo ikke vide om man bryder sig om det inden det er prøvet...

Men det kan man så alligevel, syntes optakten var smuk og interessant men selve nedslagtningen af dyrene gjorde altså ikke noget godt for mig. syntes det var barbarisk og unødvendigt.

Men her er lidt billeder, døm selv.




Det her er efter optakten og nu kommer stjernen ind og skal gøre jobbet færdigt.












 Men først leger han lidt med tyren.















Få sekunder inden dyret falder død om














Nu til lidt mere muntre sager nemlig mad. Tapas på terrassen inden vi spiste hjemme-grillet kød og salat, uhhm.




Så er ferien ved at være slut. Sidste aften ude på en dejlig restaurant lige ned til vandet.




Vi fik melon med skinke, ikke nogen ny opfindelse, men lækkert.





Lækker. lækker langtidsstegt lam. det var bare så saftigt og helt vildt mørt.










Tak fordi i kiggede med, hvis i holdt hertil :-)