lørdag den 4. maj 2013

Stenalderbrød med squash og gulerod



Så kom det endelig også her på hjemmebagt det sensationelle stenalderbrød... Spøg til side, brødet her er heller ikke noget nyt ude i blogland og det er da heller ikke første gang jeg har lavet et af dem, men det er første gang at jeg er virkelig tilfreds med resultatet, så her kommer opskriften sådan som jeg har lavet den.

Til et stort brød

1 squash
3. store gulerødder
6 æg
½ dl olivenolie
2 tsks salt
150g revet ost
150 g hasselnødder
150 g mandler
100 g valnødder
2 dl solsikkekerner
2 dl hørfrø
1 dl chiafrø
1 dl sesam
2 dl græskarkerner

Miks det hele sammen og hæld det i en smurt bageform bag ved 160-170 grader i 70 minutter. Tag det ud af formen og lad det køle af på en rist. Lad det køle helt af inden det bliver pakket ind, evt del det i 2 og frys den ene halvdel.



fredag den 3. maj 2013

Hjemmelavet nutella low carb



Så blev det også min tur til at prøve kræfter med en low carb nutella, det er ingenlunde noget nyt i denne bortset fra at det er mig der har lavet den. De er hentet inspiration hos både madbanditten og frk. sveske, Men dette er altså min version.

nok til 2 glas

300 g hasselnødder
100 g 70 % chokolade
2 spsk sukrin gold
1 spsk sukrin melis
4 spsk kakao.
1 dåse kokosmælk den fede del (lidt vandet bruges til at justere konsistensen)
2 spsk kokosolie

Rist hasselnødderne enten på en pande eller i ovnen, nogen vil gerne have skallen af det gjorde ikke. men op i foodprocessoren med de stadig varme nødder og blend og skrab ned  indtil du nar en meget fin hasselnøddemel eller smør hvis din FP er så god det er min ikke. I mellemtiden har jeg smeltet chokolade og kokosolien og tilsætter så det og sødningen. derefter kakao og kokosmælk mens der stadig blendes på livet løs. ca 5-10 min tilsæt lidt af vandet fra kokosmælken for at justere konsistensen, min er blevet godt tyk sådan som jeg godt kan lide den.

Så det var det, min version af nutella, men i en mere naturlig form end den originale. Den er selvsagt ikke for de fedtforskrækkede, og den smager heller ikke helt ligesom du husker nutellaen men den smager godt af nødder og chokolade, uhhm.

Lagkage




For et stykke tid siden var jeg på besøg hos en klassekammerat til brunch og der havde jeg lavet en variant af den gode lagkage uden mel som jeg har postet tidligere. Og den smagte bare godt er vild med den kogte vanilje creme sammen med frisk frugt og ikke mindst chokolade.

Og så lige en service meddeling hvis du lige som jeg er træt af at google lukker sin Læser funktion inden længe så kan du følge min blog via Bloglovin bare klik på linket nedenfor

Follow my blog with Bloglovin

fredag den 12. april 2013

Æblemos næsten uden sødning




Jeg elsker æblemos på min yoghurt om morgenen for så behøver jeg ingen sødemiddel og det vil jeg jo også helst undgå :-)
Det er virkeligt nemt at lave bare et par ingredienser, et par skoldede patentlågsglas, rn stor gryde og lidt knofedt..

1½ kg æbler
1½ dl vand
1 tsk vaniliepulver
3 spsk sukrin gold

Æblerne skrælles, kernehuset fjernes og så putter du alle ingredienser i gryden og lader det simre ved svag varme i godt en time indtil der stadig er lidt klumper (hvis du kan lide det) eller moser du bare lidt i det. Og så hældes det på glas og når det er kølet af så er der mos, til din morgenmad til din dessert eller som sødning i bagværk.


lørdag den 6. april 2013

Læsestof til natbordet


Så kom de endelig disse to lækre bøger som jeg har bestilt fra amazon. Specielt Woman code glæder jeg mig til at læse da den efter sigende skulle have opskriften på at kurere samtlige problemer en kvinde kan have i forhold til cyklus og sexliv ikke mindst. Alt sammen via kosten, Hvis man vil vide mere kan man se det på hendes hjemmeside og facebook-side som hedder flo living.
Den anden bog er af Kris Carr som er et af mine nye idoler. Hvis man har set filmen Hungry for change eller hendes egen film crazy sexy cancer så ved man hvorfor. Altså ud over at hun jo er blændede smuk så har hun også kureret sig selv for cancer via kosten og ved at holde fokus på de gode ting i livet. Meget inspirerende, selvom jeg nu næppe bliver veganer så kan man jo altid bruge inspiration til nye spændende grønne retter, juices og greenies.
Fælles for dem begge er at de mener at vi skal tilbage til basis. Altså i forhold til fødevarer, hvilket jo også er hovedtemaet i hungry for change, Eat real foods, og dump alt det forarbejdede, et fortløbende projekt i mit liv.

søndag den 24. marts 2013

Savoykålswrap

Så blev det søndag og vi havde lyst til mexicansk mad. Trods det at jeg faktisk godt må få en enkelt tortilla, valgte vi at lave dem med savoykål. Om ikke andet så for at gøre weekendens synder gode igen.



Bladene på savoykålen er temmeligt uvenlige og skal varmebehandles på en eller anden måde for at være spiselige. Jeg fyldte mine med guacamole, ost og kød og puttede dem 3 minutter i microovnen (I know, totalt politisk ukorekt, men det er nemt og hurtigt). Til sidst blev de toppet med salsa og creme fraiche, og en masse grøntsager ved siden af uhmm.

fredag den 15. marts 2013

Morgenboller uden mel, med banan

Her til morgen fik jeg pludselig lyst til en bolle og jeg har jo tidligere lavet boller med succes så her kommer en ny variant med banan. Da der lå 3 øko bananer og skreg på at blive brugt. Og de smager helt fantastisk og er dejligt luftige.



opskrift til mellem 9-11 boller.
5 æg
2 dl creme fraiche (eller fromage fraiche)
1 dl solsikkekerner
½ dl hørfrø
½ dl sesamfrø
3/4 dl mandelmel
3 spsk fiberHUSK til bagning (den gule æske)
1 tsk salt
1 tsk kardemomme
2 spsk bagepulver
3 modne bananer
en håndfuld hasselnødder, grofthakkede

Sådan gør du
1) Hak solsikkekerner, hørfrø og sesamfrø fint i minihakkeren.
2) Bland alle de tørre ingredienser i en skål og tilsæt derefter æg, moset banan og creme fraiche.
3) Lad dejen hvile 5-10 min.
4) Med ske hæld dejen i klatter på en bageplade beklædt med bagepapir.
5) Bag bollerne ved 200 grader varmluft i 15-20 min.

søndag den 3. februar 2013

Fastelavnsboller

Det er tid til fastelavnsboller alle steder hvor man går forbi en bager eller på alle madblogs så er der fastelavnsboller. Så da Madbanditten i gåt postede sin variant skulle jeg da lige prøve at gøre hende kunsten efter.



Her kommer opskriften sådan som jeg lavede den, der er til ca. 8 boller:

4 æg
1 dl fløde
50 g smeltet smør
1 dl kokosfibermel
2 spsk kokossukker
1 spsk agavesirup
3 spsk husk (den grønne)
2 spsk bagepulver
2 tsk kardemomme

Opvarm din ovn til 160-170 grader varmluft.
Pisk æg og fløde sammen og den smeltede smør. Tilsæt resten og pisk igen lad det stå i ca 10 minutter og hvile, så fibrene kan optage væsken.

Gør dine hænder våde inden du forsøger at trille dejen til boller eller bliver det vanskeligt. Tril dejen til 8 lige store boller og bag dem i 15- 20 minutter.

Mens bollerne er i oven gøres fyldet klart.

3-4 dl fløde
1-2 tsk vaniliepulver
2 spsk sukrinmelis

100 g bær ( jeg brugte hindbær og blåbær)
1spsk agavesirup

20 g chokolade
20 g nutella steviasødet

Start med at give bær og agavesirup et kort opkog så det kan nå at blive afkølet igen.
Pisk fløde vaniliepulver og sukrinmelis godt stift. Tag halvdelen fra og bland forsigtigt med nutella og chokoladestykker. Når frugten er afkølet tager du ca 2/3 dele af den og blander med resten af fløden,
resten gemmes til pynt.

Når bollerne er afkølet skæres de igennem med en skarp kniv og du putter fyldet i enten med en ske en i pose med sprøjtetyller, jeg brugte bare en ske. Og så pyntes de lige inden servering.




torsdag den 31. januar 2013

Feststemning!


En lille advarsel til jer der eventuelt sidder her og læser med, dette indlæg kommer til at handle om lady issues... Så klik væk hvis du ikke gider at læse om det.

I dag er lidt en festdag for mig da jeg endelig efter måneders venten har fået min menses :-) Så trods smerter og ubehag så blev jeg glad i morges da det længe ventede blod kom. Hurra, jeg virker stadig lidt, ikke helt og fuldstændigt men lidt en gang i mellem.
Det som mange nok ikke helt forstår er at det er enorm belastning at rende rundt med en fornemmelse af man ikke virker, at man er i stykker. Sådan på et helt grundlæggende plan, som kvinde. Jeg kan ikke engang præstere en helt almindelig menstruation, Og hvad så det er jo plage alligevel tænker du måske nok, men det har så enorme konsekvenser både fysisk og psykisk ikke at kunne. Ud over det helt åbenlyse at jeg ikke kan blive gravid, så er der også den bumsede hud og problemer med at styre min vægt. Og manglen på selvkontrol hvis jeg forvilder mig ind i kulhydratland...

Så jeg er glad i dag og lettet, selvom tanken om at den udeblivende menses jo kunne skyldes ønskedrømmen, jo selvfølgelig har spøgt i min underbevidsthed. Så jeg er selvfølgelig også en smule skuffet, det kan jo ikke undgåes...

Og for nu at komme videre vil jeg gerne ligge et godt ord ind for min organi cup som er en menstrationskop som opsamler menses blodet og kun behøves at blive tømt 2-4 gange dagligt afhaængig af mængden af blod. Den er både praktisk, økonomisk, hygiejnisk og sundere alternativ til bind og tamponer. Specielt hvis du måske har lidt af svamp eller andet ubehag dernede... Den kræver selvsagt lidt tilvænning og øvelse men når man først har forstået at bruge den er den helt fantastisk,  så en varm anbefaling herfra.

Og her på falderebet lige lidt at grine af er vild med Wulf Morgenthaler striberne






tirsdag den 29. januar 2013

Raw gulerodscupkage med cashewfrosting


Lige et enkelt billede af dagens kreation lavet ud fra en video på youtube  dog med små ændringer. Jeg så videoen og tænkte jeg vil også have en cupkage?? Hvad skete der lige for det, jeg spiser jo ikke cupkager længere og så alligevel denne her kan selv jeg spise:-)

mandag den 28. januar 2013

Proteinbarer med gojibær

Eva Torgersen som har madevalutionen bragte her forleden en opskrift på naturlige proteinbarer og de så bare så gode ud at det måtte jeg da også prøve. Men efter en hurtig gennemgang af hendes opskrift kunne jeg se at det sandsynligvis ikke var sødt nok til min smag. Så her kommer opskriften sådan  som jeg lavede dem, med gojibær, paranødder og ekstra sødning. Jeg har valgt en kombination at sødemidler da jeg syntes det giver det bedste resultat. Da honning og agavesirup alene er skidt for blodsukkret, men sukrin omend den nye Gold variant er bedre end de andre, stadig giver en lidt for kølig smag.




.
Opskrift til 16 stykker

1 dl mandler
2/3 dl kokosmel
2 spsk chiafrø 
2/3 dl hampefrø
2 dl valleproteinpulver
4 spsk peanutbutter crunchy
1 spsk honning
2 spsk kokosolie
2 spsk sukrin gold 
1 spsk agavesirup
1 dl raw kakaopulver
1/2 dl alm kakaopulver
1 1/2 tsk vaniliepulver
1 dl gojibær
1 dl paranødder
2 tsk pukka clean greens (kan undlades)
1 1/2 dl vand

Varm kokosolien op i en gryde sammen med honning og sukrin. Resten af ingredienserne blendes i en foodprocessor. Jeg tog mandlerne for sig selv, mens kokosolie, honning og sukrin stod og smeltede sammen. Hældte den nu varme masse hen over mandlerne og puttede resten i inden det hele blev blendet sammen i foodprocessoren. Når det hele er en homogen masse så hældes det i en form jeg brugte en silikone rugbrøds-form og så i fryseren indtil det er stivnet nok til at skære ud i passende stykker. De kan spises som de er men for ekstra luksus udgaven kan de også overtrækkes med chokolade. Opbevares i en lukket boks i køleskabet eller i fryseren, da det jo er Raw og derfor ikke kan holde sig længe på køkkenbordet.

Jeg er vældig tilfreds med resultatet syntes de smager usandsynligt godt og takker Eva for inspirationen

søndag den 27. januar 2013

Hønedeller med spinat og sesam



Jeg vil så gerne leve mere eller mindre økologisk men ofte så syntes jeg faktisk det er lidt dyrt. Men ind i mellem er man heldig at Rema eller Netto har noget anstændigt kød på tilbud. Så jeg har lavet øko hønedeller og ud af 600 g kød, var der aftensmad til 3 dage + en frokost til undertegnede og så er det jo ikke så dyrt længere.

Her er hvad der skal bruges til sådan en omgang

600 g hakket hønsekød ( jeg brugte noget fra hanegal)
3 æg
3 spsk rugmel
3 pakke feta
½ pose optøet frossen spinat
1 dl fløde
½ dl sesam i farsen +2 dl til at rulle dellerne i
salt, peber, chili efter smag

Rør alle ingredienserne sammen og rul hver delle i sesam inden du steger dem i ovnen. 20-25 min i en 160-170 grader varm ovn. Jeg havde til en hel bradepande :-)

søndag den 13. januar 2013

Billeder af nytårs dessert tapas (raw)

Bedre sent end aldrig,  der er to slags raw kage to slags is frisk frugt og hjemmelavet orange chokolade. Folk nød desserten selvom det selvfølgelig var lidt specielt og der er jo altid nogen som ikke bryder sig om nye ting, og det var som sagt lidt specielt.