torsdag den 31. januar 2013

Feststemning!


En lille advarsel til jer der eventuelt sidder her og læser med, dette indlæg kommer til at handle om lady issues... Så klik væk hvis du ikke gider at læse om det.

I dag er lidt en festdag for mig da jeg endelig efter måneders venten har fået min menses :-) Så trods smerter og ubehag så blev jeg glad i morges da det længe ventede blod kom. Hurra, jeg virker stadig lidt, ikke helt og fuldstændigt men lidt en gang i mellem.
Det som mange nok ikke helt forstår er at det er enorm belastning at rende rundt med en fornemmelse af man ikke virker, at man er i stykker. Sådan på et helt grundlæggende plan, som kvinde. Jeg kan ikke engang præstere en helt almindelig menstruation, Og hvad så det er jo plage alligevel tænker du måske nok, men det har så enorme konsekvenser både fysisk og psykisk ikke at kunne. Ud over det helt åbenlyse at jeg ikke kan blive gravid, så er der også den bumsede hud og problemer med at styre min vægt. Og manglen på selvkontrol hvis jeg forvilder mig ind i kulhydratland...

Så jeg er glad i dag og lettet, selvom tanken om at den udeblivende menses jo kunne skyldes ønskedrømmen, jo selvfølgelig har spøgt i min underbevidsthed. Så jeg er selvfølgelig også en smule skuffet, det kan jo ikke undgåes...

Og for nu at komme videre vil jeg gerne ligge et godt ord ind for min organi cup som er en menstrationskop som opsamler menses blodet og kun behøves at blive tømt 2-4 gange dagligt afhaængig af mængden af blod. Den er både praktisk, økonomisk, hygiejnisk og sundere alternativ til bind og tamponer. Specielt hvis du måske har lidt af svamp eller andet ubehag dernede... Den kræver selvsagt lidt tilvænning og øvelse men når man først har forstået at bruge den er den helt fantastisk,  så en varm anbefaling herfra.

Og her på falderebet lige lidt at grine af er vild med Wulf Morgenthaler striberne






tirsdag den 29. januar 2013

Raw gulerodscupkage med cashewfrosting


Lige et enkelt billede af dagens kreation lavet ud fra en video på youtube  dog med små ændringer. Jeg så videoen og tænkte jeg vil også have en cupkage?? Hvad skete der lige for det, jeg spiser jo ikke cupkager længere og så alligevel denne her kan selv jeg spise:-)

mandag den 28. januar 2013

Proteinbarer med gojibær

Eva Torgersen som har madevalutionen bragte her forleden en opskrift på naturlige proteinbarer og de så bare så gode ud at det måtte jeg da også prøve. Men efter en hurtig gennemgang af hendes opskrift kunne jeg se at det sandsynligvis ikke var sødt nok til min smag. Så her kommer opskriften sådan  som jeg lavede dem, med gojibær, paranødder og ekstra sødning. Jeg har valgt en kombination at sødemidler da jeg syntes det giver det bedste resultat. Da honning og agavesirup alene er skidt for blodsukkret, men sukrin omend den nye Gold variant er bedre end de andre, stadig giver en lidt for kølig smag.




.
Opskrift til 16 stykker

1 dl mandler
2/3 dl kokosmel
2 spsk chiafrø 
2/3 dl hampefrø
2 dl valleproteinpulver
4 spsk peanutbutter crunchy
1 spsk honning
2 spsk kokosolie
2 spsk sukrin gold 
1 spsk agavesirup
1 dl raw kakaopulver
1/2 dl alm kakaopulver
1 1/2 tsk vaniliepulver
1 dl gojibær
1 dl paranødder
2 tsk pukka clean greens (kan undlades)
1 1/2 dl vand

Varm kokosolien op i en gryde sammen med honning og sukrin. Resten af ingredienserne blendes i en foodprocessor. Jeg tog mandlerne for sig selv, mens kokosolie, honning og sukrin stod og smeltede sammen. Hældte den nu varme masse hen over mandlerne og puttede resten i inden det hele blev blendet sammen i foodprocessoren. Når det hele er en homogen masse så hældes det i en form jeg brugte en silikone rugbrøds-form og så i fryseren indtil det er stivnet nok til at skære ud i passende stykker. De kan spises som de er men for ekstra luksus udgaven kan de også overtrækkes med chokolade. Opbevares i en lukket boks i køleskabet eller i fryseren, da det jo er Raw og derfor ikke kan holde sig længe på køkkenbordet.

Jeg er vældig tilfreds med resultatet syntes de smager usandsynligt godt og takker Eva for inspirationen

søndag den 27. januar 2013

Hønedeller med spinat og sesam



Jeg vil så gerne leve mere eller mindre økologisk men ofte så syntes jeg faktisk det er lidt dyrt. Men ind i mellem er man heldig at Rema eller Netto har noget anstændigt kød på tilbud. Så jeg har lavet øko hønedeller og ud af 600 g kød, var der aftensmad til 3 dage + en frokost til undertegnede og så er det jo ikke så dyrt længere.

Her er hvad der skal bruges til sådan en omgang

600 g hakket hønsekød ( jeg brugte noget fra hanegal)
3 æg
3 spsk rugmel
3 pakke feta
½ pose optøet frossen spinat
1 dl fløde
½ dl sesam i farsen +2 dl til at rulle dellerne i
salt, peber, chili efter smag

Rør alle ingredienserne sammen og rul hver delle i sesam inden du steger dem i ovnen. 20-25 min i en 160-170 grader varm ovn. Jeg havde til en hel bradepande :-)

søndag den 13. januar 2013

Billeder af nytårs dessert tapas (raw)

Bedre sent end aldrig,  der er to slags raw kage to slags is frisk frugt og hjemmelavet orange chokolade. Folk nød desserten selvom det selvfølgelig var lidt specielt og der er jo altid nogen som ikke bryder sig om nye ting, og det var som sagt lidt specielt.